Tonie Bjørneskov har flere gange oplevet at få stress, men naturterapi hjalp hende videre, og gav hende fred i sindet. Nu vil hun selv åbne et sted, hvor naturen kan være til glæde og gavn for andre stressramte.


Af Julie Borup Frese-Madsen 10.1.2016

 

Tonie Bjørneskov. Foto: Julie Borup Frese-Madsen

“Jeg magter det ikke mere!” tænker Tonie Bjørneskov, da hun en dag har fået nok af at være på rundrejse i systemet. Et system af læger, psykologer, sagsbehandlere og andre, der ellers havde medvirket til at hjælpe hende på vej mod et stress- og depressionsfrit liv.

 

Fordi, det der med at være i et ressourceforløb, at blive skubbet frem og tilbage mellem eksperter over en længere periode, var noget der til sidst ikke passede Tonie. Hun havde brug for at føle sig som en anden end ‘patienten’. Hun trængte til at komme væk fra det målrettede og formelle. Så sammen med en tidligere stressramt gik hun ud i sin 2-hektar-store have, og dér påbegyndte de to kvinder alverdens projekter. Projekter, der ikke nødvendigvis skulle færdiggøres eller bruges til noget, men som medvirkede til at frigøre tankerne.

 

Det var tredje gang, at stress fandt vej til Tonies liv. Stressen, som viste sig ved, at hun fik søvnbesvær, maveproblemer, blev oftere syg og havde problemer med at holde balancen. Nu havde det oveni købet sat sig til kroniske lidelser, med depression og det lægen havde kaldt for mild posttraumatiskstresssyndrom. Høje lyde og mange mennesker skulle hun holde sig fra, så karrieren som skolelærer måtte få en brat ende. Det gik samtidigt mere op for Tonie, at der var mange ting hun måtte sige nej til og lære at stoppe i tide, når trætheden meldte sig. En udfordring for kvinden, der aktivt brænder for at engagere sig i fællesskab med andre, og gøre tingene hundrede procent.

 

Men engagere sig, det gør hun stadig. Og hendes fokus er nu på det projekt, der skal gøre naturterapien tilgængelig for andre. Især de helt unge piger der rammes af stress, angst og depression ligger Tonie meget på sinde. Hun vil skabe et fristed, hvor man kan lave forebyggende aktiviteter i naturen, og give pigerne mulighed for at slå hjernen fra med friluftsliv og fællesskab.

Grøn glæde for alle

Feary Meadows har hun valgt at kalde det. Et 1,5 hektar stort naturområde i Tonies egen baghave. Vinteren har blottet træerne og tvunget marker og enge i hi, så det kræver sin fantasi at forestille sig den natur-oase, som Tonie er ivrig efter at få anlagt til fordel for andre stressramte. ”Det jeg startede for mig selv, skulle gerne blive til for andre.” forklarer hun.

 

I det tidlige forår begynder oprydningen, og derefter beplantningen. “Området har ligget brak i næsten ti år, så der bliver meget at se på i sommersæsonen” forklarer Tonie, som lige nu holder varmen i en grå termodragt, der gør det til en leg at være ude selv på en kold og regnfuld dag i januar

Terapihavens funktion 

Feary Meadows er endnu i sin opstartsfase, men tanken er at indrette stedet med inspiration fra terapihaverne. Terapihaverne er typisk afgrænset i forskellige områder, der giver mennesker særskilte oplevelser med naturen. Man tager udgangspunkt i tidligere teorier, om at grønne områder og natur kan inddeles i oplevelsesklasser, der taler til sanserne. I 1995 definerede de sveske forskere, Patrik Grahn og Ann-Margreth Berggren-Bärring, ’De otte parkkarakterer’, som er den model der fortsat bliver brugt i dag, når der anlægges terapihaver og andre grønne områder.

 

Interaktivt kort over Feary Meadows

Selvom Tonie føler sig inspireret af terapihavernes indretning, så vil hun gerne gå sin egen vej. Området byder på mere end haveterapi, og den vilde natur bliver også inkluderet i det afstressende fristed: ”Selvfølgelig skal der være små forskellige rum inspireret af terapihaverne, men det er heller ikke meningen at lave haveterapi, men naturterapi.” forklarer Tonie, mens hun samtidigt slår fast, at urtehaver i øvrigt er noget man især skal holde sig fra, hvis man vil afstresse folk: ”Jeg blev engang forklaret: ’For alt i verden, undgå urtehaver. Hvis ikke du har en gartner, så glem det.’ Det skal være forholdsvist kravløst, især mht. stress. En urtehave er et stykke arbejde der hele tiden er oppe.”

Haverefugiet

I en terapihave kan der dog godt være urtehaver. Men det er op til folk selv, om det er noget de kunne have lyst til at gå i gang med. Ingen kræver, at urtehaven skal opretholdes. Sådan ser man i hvert fald på det i Haverefugiet.

Haverefugiet. Foto: Julie Borup Frese-Madsen

Haverefugiet. Foto: Julie Borup Frese-Madsen

Haverefugiet ligger kun et par kilometer fra Tonies hus, og er en af de anerkendte terapihaver i Danmark, hvor social kapital og fællesskab er ligeså vigtige værdier som naturen i sig selv. I forlængelse af haven ligger et gult og gemytligt længehus, hvor Ella Hilker bor med sin familie. Hun er uddannet sygeplejerske, og så er hun formand for Haverefugiet.

 

Ella beskriver terapihaven som et sted beregnet til at skabe en udvikling hos den enkelte. Det er ofte for dem, der endnu ikke magter at indgå i den vilde, fri natur, men som har behov for mere faste rammer – især i den sociale situation.

 

”Naturen fungerer som en god ramme at være social i. Når man er ude, behøver man ikke at snakke hele tiden. Og i haven kan vi være mere forfinet. Der er rum til fordybelse, hvor man kan sidde for sig selv og måske observere de andre i haven. Lidt senere formår man måske selv at arbejde og pusle i haven, måske endda i samarbejde med andre. Måske kommer man dertil, hvor man kan lede andre mennesker i en arbejdssituation. Så det er en udviklingsproces.” forklarer Ella.

 

Men i Haverefugiet kommer man ikke kun i haveterapi, men i et naturguidet terapiforløb, hvor den vilde natur kan bidrage mindst ligeså meget. Ifølge Ella, er den oprindelige natur nemlig meget velegnet til at komme sig efter stress, da naturen fungerer som en ramme, der ikke dømmer, giver medynk eller forventer noget af os. Den er der bare, og det afstresser sindet. 

Naturens virke på mennesker

Lasse Thomas Edlev er uddannet lærer, terapeut og naturvejleder, og så arbejder han med undervisning i naturterapi hos Human Education Group i Århus. Han fortæller, at haveterapi er en metode, der ofte bliver brugt til mennesker med stress, udbrændthed og depression. Mennesker der har brug for at tage små skridt. Hvorimod terapi i den vilde natur giver mulighed for stærkere oplevelser, udvider klientens oplevelsesrum, overskrider grænser mm. 

Foto: Julie Borup Frese-Madsen

Naturterapien i det fri kan bruges både i forhold til stress og følgevirkningerne heraf, men også i situationer, hvor klienten blot kan have et ønske om at genfinde sig selv og komme i balance.

Menneskets opmærksomhed

Nutidens naturterapi bygger på mange forskellige teorier og forskning, men indenfor miljøpsykologien finder man først og fremmest forskerparret, Rachel og Stephen Kaplan, der i 1989 fremlagde teorien Attentive Restoration Theory.

 

De argumenterer for, at når vi mennesker befinder os i situationer, der kræver en høj grad af fokuseret opmærksomhed, fx når man koncentrerer sig om en arbejdsopgave, bliver man hurtigt mentalt udmattet. Ved ophold i naturen, eller blot ved udsigten til grønne miljøer, har det vist sig, at hjernen i stedet benytter den spontane opmærksomhed, som vi mennesker bruger, når vi oplever, eller sanser noget umiddelbart, og derved føler det interessant og afstressende.

 

Naturen hjælper altså med at restituere, eller genoplade, den fokuserede opmærksomhed.

 

tv. Tonie Bjørneskov, th. Ella Hilker (og hund). Foto: Julie Borup Frese-Madsen

Den sociale kapital

Ella og Tonie har kendt hinanden i mange år. Efter at Tonie havde været sygemeldt i 3-4 måneder, og havde fået nok af at være isoleret derhjemme, henvendte hun sig til Ella, som tilbød hende at deltage i deres onsdagsgruppe. Hver onsdag samles en blanding af stressramte og frivillige, og er sociale i det omfang, de føler overskud.

 

For Tonie er det blevet til et socialt fællesskab med ligesindede, hvor man kan få lov til at læsse af og være sig selv. Men som Ella indvender, er gruppen også en vej til at komme på arbejdsmarkedet igen og lære selv at bruge naturen i sin dagligdag.

 

”Ofte så taler man om at komme i terapi, at blive helbredt og så ud på arbejdsmarkedet igen. Men det er faktisk meget svært at komme tilbage på arbejdsmarkedet, så derfor har vi denne her onsdagsgruppe, hvor man får lidt styrke til at finde ud af; ’hvor er det jeg skal være’. Det er måske det allervigtigste i haveterapi. Den langsigtede kontakt vi har med hinanden, og også at vi lærer alle sammen at bruge naturen. Så kan man selv finde et sted i naturen og bruge den på egen hånd.”

 

Effektive værktøjer

Naturterapi handler først og fremmest om at bruge sanserne og mærke efter. Det kan de fleste for så vidt godt finde ud af, men der findes måder, hvorpå man kan blive mere bevidst mens man er ude. Her er meditation og mindfullness effektive redskaber, som ifølge Lasse T. Edlev, bidrager til at sætte tempoet ned og bringe kroppens rytmer i overensstemmelse med naturens rytmer.

 

"Naturterapi er ikke knyttet til nogen fastlagt metode, selvom nogle metoder er mere velegnet. Det kan også være, at man har mere brug for at bruge kroppen, fx ved havearbejde eller måske endda nøgenbadning.” forklarer han, med henvisning til et eksempel fra sit eget arbejdsliv, hvor en gruppe klienter valgte at hoppe i bølgen blå – som naturen havde skabt dem.

 

For Tonie har mindfullness i naturen spillet en stor rolle for hendes bedring. Det hjalp hende med at lukke op for erindringer og at mærke efter i sig selv. I dag bruger Tonie fortsat naturen aktivt til at holde humøret højt og stressniveauet nede. 

Udsigt til en grønnere fremtid

Natur på recept er allerede en realitet, og selvom naturterapien fortsat ikke er anerkendt som autoriseret behandlingsform, så er mange danskere begyndt at tage sagen i egen hånd.

 

Som det ser ud nu, er naturelskende mennesker i stigende grad begyndt at udbrede fænomenet, og selvom brugen blandt psykologer og terapeuter fortsat er begrænset, så er det svært at finde frem til andet end åbenhed og nysgerrighed overfor naturens helbredende egenskaber.

 

Og spørg man Ella Hilker, hvordan fremtiden ser ud for naturterapien, er svaret da også optimistisk:

 

”Da jeg startede med at snakke haveterapi, så kom min mand og sagde: ’Folk tror da ikke du er rigtig klog.’ Men i dag er der ingen, der stiller spørgsmålstegn ved det. Jeg tror, det har en rigtig god fremtid. Det er en bevægelse, der er i gang. Folk vil have økologi. Folk kan godt se, at det ikke er godt at fylde gift i sig, og så er det næsten lige meget, om det er medicin eller mad. Tanken om, at mærke efter og være bevidst, der tror jeg, naturen får en langt vigtigere rolle end tidligere.”

 

Skriv et svar