For en god ordens skyld, vil jeg her forsøge at forklare, hvorfor jeg selv, og mange andre, har valgt at droppe den animalske føde til fordel for den plantebaserede livsstil.

 

 

Der kan være flere forskellige grunde til, hvorfor man træffer denne beslutning, men oftest drejer det sig om tre essentielle årsager, nemlig det dyreetiske dilemma i forhold til de levende væsener der er involveret i produktionerne, den klima- og miljømæssige belastning forbundet med husdyrproduktionerne, samt den sundheds- og helbredsmæssige gevinst ved at spise mere plantebaseret.

 

 

Veganisme er en livsfilosofi, der stræber mod at ekskludere enhver form for udnyttelse eller praktiseret ondskab mod dyr, der bruges i produktion af mad, tøj, samt til andre formål. Veganisme indebærer desuden at promovere udviklingen af dyrefrie alternativer, til fordel for både dyr, miljø og mennesker. (Defineret som begreb af The Vegan Society i 1949, senere revideret i 1979.)

 

 

For dyrene
For mit eget vedkommende har kærligheden til dyr altid fyldt meget. Som så mange andre er jeg opvokset med at have kæledyr, og især hunde har vi haft flere af i familien. Vores kæledyr har været inkluderede familiemedlemmer, og deres ve og vel har derfor betydet alt i den tid vi har haft dem.
Af min mor har jeg lært, altid at hjælpe dyr i nød, og forståelsen for dyrs følelsesliv og kærligheden til dem kommer helt sikkert fra hende. Det er denne dyre-omfavnende mentalitet, der har været udpræget igennem min opvækst. Men som i så mange andre familier med kæledyr var der ikke så meget omtanke for de dyr, som vi med stor fornøjelse og selvtilfredshed spiste ved middagsbordet.

Det er netop dette hykleri, som jeg den dag i dag har fået øjnene op for – at det ikke bare er kæledyr og vilde dyr der fortjener et godt og frit liv, men også (og måske især) alle de milliardvis af dyr der holdes indespærret og dræbes i den enorme dyreproduktionsindustri.

 

11-factory-pharm-copy

 

Den moderne husdyrproduktion

I mit møde med mennesker der ikke er veganere, oplever jeg ofte de samme trivielle argumenter for, hvorfor det er acceptabelt at spise og bruge dyr til at opfylde menneskelige behov. Det er bl.a. forestillingen om, at når noget er normalt og traditionelt, så bør man ikke stille sig yderligere kritisk. Det bliver ofte fremsat med sætningen: “Det har mennesker altid gjort, det fungerer fint, så hvorfor ændre på det.”

Men tiderne har ændret sig, og som mennesker lever vi i dag i industrialiseringens vugge, hvor alt bliver mål og vejet ud fra idealerne om effektivitet, vækst og økonomisk profit. Mennesket er blevet klogere og rigere, men samtidigt mere uvidende, tankeløs og fattig på omtanke og medfølelse for både andre mennesker, dyr og planeten.

 

 

Med landbrugets fremgang har vi kunne producere meget mere mad til det stigende antal mennesker, men intensiveringen af landbruget har også fået store konsekvenser for miljøet. I form af bl.a. rydning af natur for at gøre plads til marker og husdyr (Dyrkning af foder til husdyr optager 82% af det danske landbrugsareal¹ ). Forurening af både jord og grundvand ved at tillade sprøjtemidler. Enorme udledninger af drivhusgasser, især i forbindelse med husdyrproduktion, samt ved brugen af store dieselkørende landbrugsmaskiner, mm. Konventionelt landbrug er ikke engang en god forretning, og dets opretholdelse skyldes udelukkende en fortsat støtte fra EU og den danske stat, på trods af at være årsagen til flere omfattende problematikker.2

Landbrugets store fremgang har derved også medført, at der produceres flere dyr til menneskelig brug og konsumering, som uundgåeligt fører til ringere velfærd og mindre omtanke for dyrene. De fleste af disse levende, sansende og følende væsener lever deres korte liv i enorme masseproduktioner, som er intet andet end en forretning mellem mennesker. Dyr bliver i denne hensigt anset som produkter, og deres liv er i store træk uden betydning.

 

Det er især denne indstilling overfor dyr, som jeg personligt finder kynisk og usmagelig, og jeg fyldes af dyb foragt overfor det menneskeheden udsætter dyr for. Og det gælder alle scenarier, hvor mennesker udøver deres magt overfor, og mod, intetanende og dybt uskyldige dyr. De fleste mennesker er heldigvis enige med mig i dette, men det er alligevel som om, at der hersker en udbredt specisisme, hvor det kun er nogle bestemte dyr der har ret til gode og frie liv, og så er der husdyrene, hvis formål med livet er, at blive til den mad som mennesker synes de skal spise.

 

 

Husdyrene er op gennem historien selvfølgelig blevet domesticeret, og ville derfor formentlig ikke trives i den frie danske natur, uden at mennesker delvist bistod dem. Men det handler heller ikke om at lukke alle høns, grise, køer, får, heste, mink osv. ud i det fri. Det handler om at få udfaset produktionerne af disse dyr, så der i fremtiden ikke længere vil være noget der hedder produktionsdyr, men hvor mennesker tager sig af de dyr der ikke kan klare sig selv, udelukkende med tanke på dyrets velbefindende, og uden forestillinger om at avle, producere og gøre forretning på dem.

 

 

Så længe dyret har haft det godt

Dette er endnu et benyttet argument, som jeg ofte hører i mit møde med andre ikke-veganere. Problemet er bare, at det for det første er en udfordring at slå fast, hvad det overhovedet vil sige, at dyret har det godt. Mange landmænd mener fx at deres dyr i konventionelle besætninger lever under de bedst mulige forhold, og derfor har det ganske godt. Problemet ses også i forbindelse med frilands- og økologiske produktionsformer, som de fleste mennesker, grundet effektiv reklame og propaganda, har en utopisk forestilling om, er et rent paradis for dyrene. Det er det langtfra. Der findes bestemt små lokale frilands-/øko- og biodynamiske husdyrsproduktioner, hvor dyrene lever i tæt overensstemmelse med deres naturlige adfærd, men disse er undtagelsen frem for reglen, og udgør en minimal del af den samlede produktion.

For det andet, så undergår alle produktionsdyr samme triste skæbne på slagterierne, og udover malkeindustrien, hvor køerne typisk når at blive maks. 4-5 år pga. nedslidning, så er der ikke mange dyr i nogen produktioner, der får lov til at leve mere en max et 1/2-1 år.

 

 

Dyr er bevidste væsener

At dyr er bevidste og sansende væsener burde ikke komme som en overraskelse for mange. De fleste af os der har haft kæledyr kan genkende denne adfærd, der ofte udspiller sig i deres karakteristiske personligheder. Vi ved, at de kan føle smerte og empati, at de søger tryghed og omsorg, at de kan være drilske og triste, og i mange situationer være nærmest menneskelige i deres udtryk.

De husdyr vi bruger i produktionen er ikke meget anderledes end de dyr vi har som kæledyr. Forskellen er bare, at vi har haft bedre mulighed for at stifte bekendtskab med hunde og katte, og derved har vi fået et forhold til dem, som vi ikke har fået til fx grise. Men det er jo ikke grisens skyld, at den ikke har fået mulighed for at være et kæledyr, men i stedet er blevet anset som et nytte- og produktionsdyr. Grisen har for længst vist sig at være mindst ligeså intelligent som hunden, og endda på nogle parametre mere intelligent, så hvorfor er det lige, at vi fortsat gør forskel på dem – og på de andre dyr?

Årsagen er inkonsekvent og ulogisk, for det handler i bund og grund om, hvilke dyr der vækker flest følelser i mennesket, og deraf får den højeste moralske placering. Hvis vores forhold til dyr skulle give mening, så skulle vi netop ikke gøre forskel på dem. I modsætning til hvad mange bebrejder veganismen for, så handler det faktisk mere om fornuft end om følelser. Det er fornuftigt at lade sin moral styre af logiske slutninger og ikke af vilkårlige følelser, som netop kan siges at være på spil, når man synes, at uretfærdighed er mere synd for den ene part end for den anden.

 

Jeg vil opfordre til at læse følgende to artikler angående dyrs følelsesliv:

Hvorfor er det forargeligt at spise hunde, men ikke grise?

Yes, animals think and feel. Here’s how we know. 

 

 

Oplysning fører til indsigt, refleksion og handlekraft

Da jeg for nogle år tilbage begyndte at se forbindelsen mellem at elske dyr og undlade at spise dem, valgte jeg i første omgang at leve som vegetar – altså uden at indtage kød. Jeg havde endnu ikke sat mig ind i æg- og mælkeproduktionen, og jeg havde en klar forestilling om, at køer producerer mælk, uanset om de får kalve eller ej. Så jeg gik ud fra, at det ikke kunne skade noget dyr at drikke mælk og spise mejeriprodukter. Jeg havde indtryk af, at veganere var ekstreme mennesker, der gik unødvendigt langt i deres iver efter at være gode dyrevenner. Men i min uvidenhed tog jeg fejl.

Det virker skørt for mig at tænke tilbage på nu, men samtidigt har det medført, at jeg er mere opmærksom på, hvorfor der findes så mange fordomme om veganere og veganisme, og hvorfor så mange mennesker ofte klandrer veganere for at være ekstreme i deres valg om at afstå fra brug af animalske produkter.

 

Derfor handler budskabet om veganisme i høj grad om at udbrede viden og fakta om industriens metoder, for at skabe kendskab og bevidsthed i samfundet omkring det vi spiser, som ofte indebærer en meget brutal, voldelig og blodig sandhed, der sjældent rapporteres om i de mainstreame medier. Mange velmenende mennesker vælger at lukke øjnene for de billeder og videoer der viser, hvad dyrene udsættes for i staldene, på slagterierne osv., i et forsøg på at bevare og fortsætte en fastsat og vanlig livsstil, og for at undgå at skulle tage stilling og blive nødsaget til at ændre på tingenes tilstand.

 

Det er bare så meget nemmere end de fleste tror, og derfor er det samtidigt essentielt at inspirere andre til et nemt, sundt og glædeligt liv uden animalske produkter, ved at vejlede om det praktiske aspekt ved at overgå til veganisme med nemme opskrifter på altovertruffen lækker vegansk mad.

 

 

Men, viden er først og fremmest midlet til en ny og bedre udvikling – en udvikling, der ikke involverer at uskyldige dyr skal spærres inde, tvangsinsemineres, fratages deres unger, udnyttes for deres kroppe eller modermælk, nedslides og dræbes. En udvikling, der ikke involverer enorme ressourcespild, udledninger af store mængder metan, kuldioxid og lattergas, rydning af natur og regnskov, lange indelukkede transporter mm. En udvikling, der er bedre for folkesundheden, som nedsætter risikoen for type 2 diabetes, hjerte-kar sygdomme, blodpropper og kræft.5 6 En udvikling, der stræber mod at være bedre mennesker overfor os selv, overfor andre skabninger og overfor vores planet.

 

For yderligere indblik i hvordan de mest udbredte husdyr produceres og slagtes i Danmark, se denne faktuelle oversigt.

 

12509193_799293296863151_1531511337078299001_n (1)

 

2 thoughts on “Hvorfor veganer?”

  1. “Hvis vores forhold til dyr skulle give mening, så skulle vi netop ikke gøre forskel på dem. I modsætning til hvad mange bebrejder veganismen for, så handler det faktisk mere om fornuft end om følelser. Det er fornuftigt at lade sin moral styre af logiske slutninger og ikke af vilkårlige følelser, og det er netop hvad der sker, når man synes at uretfærdighed er mere synd for den ene end for den anden.”

    Så godt skrevet. At spise vegansk er blevet mere og mere populært og flere er også begyndt at skære ned på deres kødindindtag af miljømæssige årsager. Jeg oplever at folk ser det miljømæssige aspekt som værende logisk men det etiske (veganer for dyrene) oplever de som værende meget følelsesladet og ulogisk. Nogle mennesker har aldrig haft kontakt med dyr. Selvfølgelig ikke landbrugsdyr men nogle har heller aldrig haft kontakt med katte eller hunde og kan derfor ikke forstå folks kærlighed til dyr. Men man behøver ikke at have et tæt forhold til dyr for at kunne se at det er uforsvarligt at dræbe nogen der ikke ønsker at dø, at påføre nogen smerte som oplever smerte, at indespærre nogen der har lyst til at være fri etc.
    Veganisme er et logisk svar på de værdier vi allerede har i vores samfund. Se fx hvordan folk holder stille i bilen på deres vej på arbejde fordi der lige er nogle ænder der skal over vejen. Man har selvfølgelig ikke lyst til at køre ænderne over for det er da totalt unødvendigt og ville være synd. Hvorfor gælder det samme ikke for køer og grise?

  2. Præcis Björg, mange tak for dit input. Det er rart at se lidt engagement her på siden. Du skulle næsten have en præmie for at være den første til at kommentere herinde ;D

Skriv et svar