Til oplysning for folket 

Det er vigtigt at have kendskab til det man tager stilling til, om det måtte være for eller imod. Derfor har jeg i det følgende udarbejdet en liste med nogle faktuelle oplysninger om metoderne i de største dyreproduktioner vi har i Danmark.

Jeg forsøger at være så kildekritisk som muligt, og derfor gør jeg også brug af flere kilder, og kilder med forskellige interesser, så der på den måde ikke forekommer nogen tvivl om den faktuelle troværdighed, og så påstandende følges op af flere indgangsvinkler, og ikke udelukkende afspejler en kritisk holdning til produktionsformerne. Derfor henviser jeg til både Landbrug & Fødevarer, Dyrenes Beskyttelse, Fødevarestyrelsen, Dyreetisk Råd m.fl.

 

 

Fakta om mælkeproduktion:

  • Ligesom alle andre pattedyr, skal kvier/køer have afkom for at kunne producere mælk – det kaldes modermælk, beregnet til afkommet.
  • For at opretholde mælkeproduktionen, skal koen have en ny kalv hvert år.
  • Køerne tvangsinseminiseres derfor hvert år, og første gang når de er omkring 13-16 måneder gamle. De er ca 2 år når de kælver første gang.
  • Tre måneder efter kælvningen bliver koen tvangsinseminieret igen.
  • Koen får en pause fra malkningen på to måneder inden den kælver, men derefter malkes hun atter igen. (^ L&F)
  • Afhængigt at produktionsform, tages kalven fra moderen umiddelbart efter fødslen. Lovmæssigt skal det ske fra min. 12 timer i konventionelle landbrug, min. 24 timer i økologiske landbrug, og maksimalt op til et par dage efter fødslen. Lovkravet om adskillelse på min. 12 timer er først gældende fra d. 1. juli 2024, og dermed er der pt. og mange år frem, ingen minimums krav om adskillelse af ko og kalv (Fødevarestyrelsen). I praksis betyder det, at mange kalve bliver frataget deres mor straks efter at de fødes. (L&F tager ikke højde for forskelle i produktionformer, men benytter sig udelukkende af det bedst mulige scenarie i deres information om adskillelse, og påstår at (alle) kalve tages fra moderen efter et par dage).
  • I naturen ville ko og kalv knytte stærke bånd til hinanden, og kalven ville die hos sin mor til den var ca et halvt år gammel (DB & DB).
  • Efter et liv med næsten konstant malkning, uden at have kontakt til sit eget afkom, og for de fleste – også uden muligheden for at komme ud i det fri – bliver malkekøerne slagtet når de er omkring 3-4 år gamle (L&F), da dette er tidspunktet hvor de er blevet for nedslidte og udtjente til at producere nok mælk til landmanden. Derfor må de lade livet.
  • Koens estimerede naturlige levealder ligger på mellem 15-25 år, afhængigt af race og leveforhold (FC, OPHAnima).
  • Både udtjente malkekøer og tyrekalve født i malkeindustrien bruges også i kødproduktionen, afhængigt af hvilken race tyrekalvene er, og hvorvidt det kan betale sig at fede dem op til slagtning. De slagtes da inden de når at blive 10 måneder gamle, som regel efter at de er eksporteret til ringere forhold i Holland (DB). Men omkring 30.000 tyrekalve der fødes i malkekvægsbesætninger bliver endnu i dag aflivet straks efter fødslen, da der ikke er økonomisk gevinst i at holde dem i live (dr.dk). Dog er det efterhånden blevet mere lønsomt, da man ved hjælp af krydsning af hhv. malkekvægsracer og kødkvægsracer, og brug af kønssorteret sæd, kan undgå at aflive nyfødte tyrekalve, og i stedet fede dem op til en bedre pris, end hvis de var rene malkekvæg (Landbrugsavisen).
  • Kun 1/4 af malkekvægsbesætningerne kommer på græs i sommerhalvåret, resten holdes indespærret hele deres liv. Ifølge tallene fra Dyrenes Beskyttelse var det i 2004 hele 74 % af besætningerne der kom på græs om sommeren, så det er faldet drastisk i de seneste år, ikke mindst pga. en stigning i besætningsantal (DB).

cow-and-calf

 


Fakta om slagtekvæg:

  • I følge Landbrug og Fødevarer kommer det meste oksekød fra udtjente malkekøer.
  • Her udover slagtes en del kalve, som er tyrekalve fra mælkeproduktionen, der max bliver 10 måneder når de slagtes.
  • Ungkvæg er mellem 10-24 måneder gamle når de slagtes, og det er ofte handyr der fedes op med henblik på kødproduktion.
  • Studer er kastrerede tyre, der vokser langsommere, men giver mere kød end kalve og ungkvæg. Produktionen af stude i Danmark er lille.
  • Tyre er handyr, som er 24 måneder når de slagtes. Produktionen af tyre i Danmark er lille.
  • Kødkvæg er racer der produceres udelukkende for kødproduktionen. Her holdes ammekøer, som får lov til at malke deres kalve indtil de er et halvt år gamle. Når kalvene bliver 1 år slagtes de som regel, hvis ikke de vokser sig til ungdyr, som slagtes efter max 2 års levetid. Ammekøerne slagtes også når de tages ud af produktionen. (^L&F)

 

GAB1096-009806

 

Slagtning af kvæg:

  • Når kvæget er blevet transporteret til slagterierne bliver de læsset af lastbilen, registreres og kontrolleres af en dyrlæge.
  • Med en boltpistol for panden, skydes en metalpæl ind i hjernen på dyret, der slår dyret bevidstløs inden slagtning. Dog forekommer det, at pælen rammer ved siden af, og dyret vågner op midt under slagtningen, og herved udsættes for endnu mere stress- og angstpåvirkning, end transporten og ankomsten til slagteriet i forvejen har udsat dem for. Episoderne drosles ofte ned af slagterierne selv, for at undgå negativ omtale og derved bevare indtrykket af, at det er en optimal og human slagtemetode der benyttes (læs her).
  • Efter bedøvelsen hænges dyret op i en kæde, der slås rundt om det ene bagben, så dyret hænger med hovedet nedad. Halspulsåren bliver skåret over og blodet løber fra kroppen, hvorved dyret dør. Blodet opsamles i en særlig tank.
  • Nogle slagterier bruger el-stimulering af slagtekroppene efter afblødning, hvilket er med til at gøre kødet mere mørt.
  • Hovedet, det nederste af for- og bagben, yver, testikler mv. skæres af, og huden løsnes og trækkes af slagtekroppen. Kraniet inklusiv hjerne og øjne anses for risikomateriale i forhold til kogalskab, så efter fjernelse af tunge og kæbemuskler sendes det til forbrænding.
  • Bughulen åbnes og indvoldene tages ud af kroppen. Herefter gennemsaves brystbenet med et lodret snit, så slagtekroppen er åben fortil. Slagtekroppen midtflækkes ved at gennemsave rygsøjlen på langs, og den døde krop afpudses, kontrolleres, vejes, klassificeres, nedkøles, udskæres og pakkes, hvorefter kødet sendes ud til forbrugerne. (^L&F)

Kvægslagtning

 

Fakta om ægproduktion:

  • I Danmark er der ca. 3 mio. æglæggende høner hos ca. 200 professionelle og registrerede ægproducenter (danskeæg.dk).
  • Over 53 % af æg der sælges i Danmark kommer fra burhøns (DB).
  • Fra d. 1. januar 2012 blev såkaldte ‘traditionelle bure’ afskaffet, og skulle fremadrettet skiftes ud med ‘berigede bure’.
  • Berigede bure har en størrelse på min. 2000 cm2, med krav om, at hver høne skal have mindst 750 cm2 plads, men samtidigt må der være op til 10 høner i et bur (L&F). Forvirret? 
  • En burhøne lægger æg i ca. 392 dage (ca. 13 måneder), hvorefter den normalt aflives. Burhønen lægger omkring 335 æg, svarende til ca. 6 æg om ugen.
  • Der er ikke krav om vinduer i stalden. Hønerne må næbtrimmes, hvis det sker, inden de er 10 dage gamle.
  • Skrabehøns lever i flokke på mellem 3000-10.000 stk. De lever i store haller, med krav om at der maks må være 9 høner pr. m2. Der er ikke krav om vinduer i staldene, men der skal være reder og siddepinde til hønerne, samtidig med at mindst 1/3 af gulvarealet skal dækkes med strå, høvlspåner, sand eller tørv.
  • En skrabehøne lægger æg i ca. 364 dage (ca. 12 måneder), hvorefter den normalt aflives. Skrabehønen lægger omkring 274 æg, svarende til 5 æg om ugen.
  • Skrabehøner må næbtrimmes, hvis det sker inden de er 10 dage gamle.
  • Frilandshøner lever under samme forhold som skrabehøns, med undtagelse af, at de skal have adgang til et udeareal, hvor der skal være mindst 4 m2 pr. høne.
  • En fritgående høne lægger æg i ca. 364 dage (ca. 12 måneder), hvorefter den normalt aflives. Frilandshønen lægger omkring 274 æg, svarende til 5 æg hver uge.
  • Økologiske æg produceres på mange måder ligesom æg fra fritgående høner, hvor nogle af de væsentligste forskelle er, at hønerne får økologisk foder og ikke må næbtrimmes.
  • En økologisk høne lægger æg i ca. 364 dage (ca. 12 måneder), hvorefter den normalt aflives. En økologisk høne lægger omkring 274 æg, svarende til 5 æg om ugen.
  • Økologiske høns lever i flokke på op til 3000 stk.
  • Der er krav om vinduer i staldene, og der skal være reder og siddepinde til hønerne. Der må maksimalt være 6 høner pr. m2 nettoareal. Derudover skal mindst 1/3 af gulvarealet være dækket med enten strå, høvlspåner, sand eller tørv.
  • Udearealet eller hønsegården skal have en størrelse på min. 4 m2 pr. høne. Derudover skal der være mere end én hønsegård, så de enkelte hønsegårde kan være fri for høner mindst 60 dage om året eller 120 dage hvert andet år i vækstsæsonen, så vegetationen kan gro frem igen. (^L&F).

Chickens are seen at a chicken house near Livingston, Calif., Friday, Sept. 28, 2007. How hens live and lay eggs could be altered by the state's voters next year, if animal welfare groups collect enough signatures to put an initiative on the November 2008 ballot. (AP Photo/Rich Pedroncelli)

Følgende er en oversigt med tal fra Dyrenes Beskyttelse:

Skærmbillede 2016-08-10 kl. 15.19.42

 

  • I størstedelen af ægproduktioner udruges de befrugtede æg på et rugeri, hvor alle hanekyllinger sorteres fra og destrueres (L&F). I Danmark aflives de ved gasning, men i mange andre lande, navnligt USA, aflives de ved at blive kværnet/blendet ihjel. Hanekyllinger aflives, fordi de er et spildprodukt i ægproduktionen, eftersom de ikke kan lægge æg. Til gengæld forsøger flere økologiske- og frilands ægproducenter nu at modvirke denne tendens, ved at opdrætte nye slagtekyllinger, der er baseret på hanekyllingerne fra ægproduktionen (DB & Globalen).

 

Fakta om slagtekyllinger:

  • Produktionen af slagtekyllinger foregår gennem specialiseret avl af elitedyr, der gennem flere generationer bliver til såkaldte forældredyr, som udgør grundlaget for danske slagtekyllinger. Avlen varetages af internationale avlsselskaber.
  • Rugeæg produceres i særlige stalde, hvor flere høns befrugtes af én hane, hvorefter hønerne har en æglægningsperiode på ca. 40 uger. Æggene indsamles, sorteres og desinficeres, og opbevares under optimale klimatiske forhold, inden de transporteres ud til rugerierne.
  • På rugerierne behandles æggene på samme nøjsomme måde som hos avlsselskaberne, her udruges de dog, først i 18 døgn, og herefter i klækkemaskine i 3 dage, hvor de til sidst udklækkes til kyllinger.
  • Efter en grundig frasortering af eventuelle misdannede kyllinger, er de nu klar til levering hos producenten, som typisk modtager omkring 40.000 kyllinger til sine kyllingestalde- og huse.
  • Temperaturen i kyllingehallerne skal også være nøje afstemt. Når producenten modtager kyllinger skal temperaturen være 32-33 grader, herefter sænkes den fremadrettet, til kyllingerne er ca. 35 dage gamle, hvor temperaturen skal være nede på 20 grader.
  • Luftfugtigheden reguleres også i takt med kyllingernes vækst. Den skal i begyndelsen være 50 %, og efter 35 dage skal den være 75 %. Dette er bl.a. med til at holde strøelsen tør.
  • Kyllingeproducenten inspicerer dagligt kyllingehallerne, og fjerner og afliver eventuelle syge, svage eller døde kyllinger.
  • I de sidste 8-10 timer inden kyllingerne sendes til slagtning, får de ikke noget foder, men udelukkende vand. Dette er for at undgå at bakterier overføres til slagterierne.
  • Der må højest være 40 kg levende kylling pr. kvadratmeter. i hallerne. Daggamle kyllinger vejer i gennemsnit 45 gram og har i begyndelsen meget plads. Når kyllingerne er ved at nå en alder af 36-40 dage, er tætheden i hallen derved øget markant.
  • Slagtekyllinger lever i ca. 40 dage inden de slagtes.
  • Når kyllingerne skal slagtes, indfanges de med en fangemaskine. Fangemaskinen består af en lille traktor med et påmonteret transportbånd. I den ene ende af transportbåndet sidder ‘fangehovedet’, der består af nogle roterende cylindre med lange ’gummifingre’. En operatør bevæger fangehovedet ind mellem kyllingerne, der føres op på transportbåndet. Kyllingerne køres til den anden ende af transportbåndet, hvor de anbringes i plastkasser. De fyldte kasser sættes i et stativ, som læsses på lastbilen fra slagteriet. (^L&F)
  • Slagtekyllingernes ekstremt hurtige vækst og muskeldannelse, resulterer ofte i benproblemer for hønsene, der vokser fra omkring 50 g til 2 kg på bare 5 uger. Deres ben kan ikke følge med og mere end 80 % af kyllingerne kan ikke længere gå normalt (DB). Som følge af pladsmangel og bevægelsesfrihed, sidder kyllingerne desuden meget ned, og støtter på brystet, som giver dem  fortykkelser på brystkarmen. Kyllingers velfærdsproblemer som disse, skyldes i høj grad både de intensive avlsmetoder, der skal få kyllingerne til at vokse hurtigt, og samtidigt den manglende indgriben, eftersom benproblemerne sjældent giver udslag i nedsat produktivitet (Dyreetisk Råd, s. 19).

 

Slagtning af kyllinger:

  • På slagteriet ankommer kyllingerne i første omgang til den ‘urene afdeling’, hvor de hænges op i fødderne, føres ned af et transportbånd, sænkes ned i et vandbad hvor de får strøm gennem kroppen og herved bliver bevidstløse. Dog findes der mange eksempler på, at ikke alle dyr bedøves tilstrækkeligt, og derfor er fuldt tilstede når de når til slagtemaskinen, som skærer halspulsåren over på dem og lader dem forbløde. Heller ikke alle kyllinger får skåret halsen over i maskinen i første omgang, og det må derfor gøres manuelt. (Dyreetisk Råd, s. 12-13).
  • Herefter skolder man dem, plukker dem og skærer hhv. hoved og fødder af, inden de ankommer til den ‘rene afdeling’, hvor man udtager indvoldene, fjerner resten af halsen med luft- og spiserør, samt renser og skyller de døde dyr, inden de parteres og pakkes til salg i supermarkeder m.fl. (^L&F)

 

Fakta om produktionen af svin:

Konventionelle svinebesætninger udgør størstedelen af produktionen i Danmark, og følgende tager derfor udgangspunkt i disse former for svineproduktion.

  • Den danske svineproduktion er baseret på tre racer: Dansk Landrace, Dansk Yorkshire og Dansk Duroc. De krydses på forskellig vis, når der produceres og avles slagtesvin. Avlsprogrammerne foretages af det danske fælles avlssytem DanAvl.
  • Avlsdyrene bliver til i særlige opformeringsbesætninger, hvor fra landmændene kan købe dyrene til deres egen produktion eller i form af sæd til inseminering af egne søer.
  • Typisk er svineproduktioner inddelt i følgende afdelinger:
    • Løbeafdeling
    • Drægtighedsstald
    • Farestald
    • Smågrisestald
    • Slagtesvinestald
  • I løbeafdelingen befrugtes grisene, typisk med kunstig sædoverføring med sæd fra ornestationer der besidder de bedst egnede gener (for optimalt kød-udbytte) . Der er ofte også orner tilstede i produktionen, men de er der med henblik på at stimulere søernes brunst. Der går også polte, som er hun-grise der endnu ikke er blevet befrugtet. De er der som erstatning for de søer der tages ud af produktionen og sendes til slagtning.
  • I drægtighedsstalden går alle drægtige søer i løsdriftsystemer, indtil ca. 5 dage før forventet fødsel eller faring
  • I farestalden føder søerne deres afkom. Her opstilles de enkeltvis i farebokse, hvor de står mellem to bøjler, der forhindrer soen i at lægge sig på smågrisene. Det forhindrer hende også i at bevæge sig betydeligtSoen bliver i fareboksen indtil smågrisene er fravænnet, hvilket i Danmark typisk sker efter 4 uger. Efter fravænning bliver soen flyttet tilbage til løbeafdelingen, og hendes griseunger flyttes til smågrisestalden.
  • Smågrisestalden er ofte indrettet, så grisene har en overdækning, hvor de ligger tæt sammen. Her bliver grisene indtil de vejer 25-30 kg, hvorefter de flyttes til slagtesvinestalden.
  • I slagtesvinestalden går grisene sammen ca. 15 stk i hver sti. De går her indtil de vejer ca. 105 kilo og er omkring 5-6 måneder gamle, hvorefter de transporteres til slagteriet. (^L&F)

Lovovertrædelser i svinebesætninger:

  • Svineproducenterne sætter fortsat rekord i flest indskærpelser, påbud, og/eller politianmeldelser. I 2014 drejede det sig om 27 % af besætningerne.
  • 97,5 % af de danske grise halekuperes, selv om rutinemæssig halekupering er forbudt.
  • 13 % af søerne er for store til deres bokse, selv om der er lovkrav om, at ethvert svin skal kunne rejse sig, lægge sig, samt hvile uden besvær.
  • 51 % af søerne får mavesår, selv om der er lovkrav om, at svin skal fodres i henhold til deres adfærdsmæssige og fysiologiske behov, af hensyn til deres sundhed og velfærd.
  • Gennem de sidste to årtiers avlsarbejde er antallet af fødte grise pr. kuld øget fra 11,6 i gennemsnit i 1992/1993 til 17,3 i 2014. I samme periode er andelen af døde pattegrise steget fra 17,1% i 1992/1993 til 22,0 % i 2014, når man tæller de dødfødte grise med.
  • I 2014 endte 18 % af søerne deres liv som selvdøde eller aflivede i stedet for at blive slagtet eller eksporteret(..)
  • Der slagtes ca. 200.000 intakte hangrise om året, mens resten af de 15 millioner hangrise kastreres, når de er 2 til 7 dage gamle.
  • Kastrationen foretages for at grisene ikke som ældre skal udvikle såkaldt ornelugt – en ubehagelig lugt og evt. smag i kød ved opvarmning, der forekommer hos 3-4 % af hangrisene – og som kan lugtes/smages af et mindretal i befolkningen. I Danmark er det lovpligtigt at smertebehandle ved kastrationen, typisk gennem en indsprøjtning samtidig med, at der kastreres. Det giver en vis smertelindring efter indgrebet, men selve indgrebet foretages helt uden bedøvelse.
  • I dag får 97,5 % af de danske konventionelle grise ubedøvet fjernet en del af halen, når de er få dage gamle. Halekupering foretages for at mindske forekomsten af halebid, der er en stressreaktion, som bl.a. kan opstå, hvis grise går for tæt eller mangler rodemateriale.
  • Hver anden slagteso (51 %) og næsten hvert tredje slagtesvin (30 %) får mavesår, inden de slagtes. Derudover dør et ukendt antal dyr af blødende mavesår i staldene og sendes til destruktion. Mavesårene skyldes først og fremmest meget findelt foder og manglende fibre, som ikke er naturligt for svinene. (^ Sådan ligger landet, s. 41-44)

 

2279022178_87be3a7843_b

 

Slagtning af svin:

  • Når landmanden sender sine svin til slagtning, foregår det ved at afskærme svinene i særlige udleveringsrum, hvor de med en tatoveringshammer der besidder mange spidse syle, får banket landmandens leverandørnummer ind i huden. Metoden er åbenlys smertefuld for grisene, og undersøgelser har vist, at tatoveringshammeren ofte bliver brugt til at tæske grisene med. Svineavler Johannes Nielsen er da også stået frem med sin fortælling om, hvordan metoden er en direkte mishandling af dyrene, som ofte skriger og hyler af smerte og forsøger at komme væk. Johannes Nielsen har endda udgivet en video af, hvordan det foregår når grisene bliver slået med hammeren, men da klippet ikke synes at være tilgængeligt længere, kan jeg i stedet henvise til denne video, udgivet af studerende ved Århus Journalisthøjskole. (^DB & MJA)
  • Grisene bliver herefter gennet op i store lastbiler, der transporterer dem til slagteriet. Der er regler for, hvor meget plads grisene skal have, afhængigt af deres vægt og antal, men det skal samtidigt kunne betale sig økonomisk for både landmænd og slagteri, så derfor forsøger man gerne at få plads til så mange grise som muligt. I denne video kan man se hvor tæt grisene står under transporten.
  • Inden slagtningen bedøves grisene ved at de med en elevator bliver sænket ned i en form for skakt, hvor de gasses med kuldioxid (co2). Herefter kører elevatoren op igen, og grisene triller ud på et bord.
  • Grisene hænges herefter op i en kæde i benet, får stukket en kniv i halspulsåren, og forbløder ihjel.
  • Blodet opsamles, og adskilles i plasma og hæmoglobin, der anvendes i hhv. fødevarer og til minkfoder.
  • Efter aflivningen føres de døde kroppe gennem 62 gader varmt vand, der skolder deres kroppe, og løsner hårene.
  • Herefter ‘valses’ de døde kroppe i en afhåringsmaskine, der fjerner hår og klove.
  • De hænges så op i et hængejern, der fører dem gennem de efterfølgende processer på slagteriet. Hver død gris klassificeres og sværbehandles, hvor man så at sige overfladebehandler grisehuden, så rester af urenheder fjernes, og så sværen får den ønskede overfladestruktur.
  • Robotter klarer arbejdet med at fjerne indvolde, skære dem ud på langs mv. De færdige kroppe sundhedsstemples, og køles ned, hvorefter de til sidst udbenes, skæres i stykker og eksporteres til udlandet.

I denne video, produceret af DR, kan man se, hvordan massemordet på grise foregår.

Jeg vil desuden opfordre til at se filmen ‘Mød Dit Kød’, produceret af Anima, som viser hvordan produktion og slagtning af husdyr typisk foregår i Danmark. I den forbindelse kan man med fordel læse artiklen; Faktatjek: Hvad er sandheden bag Animas gruopvækkende video?.

 

Tak fordi I læste med.

52d326f5ded222803ea45ac256a90824

 

 

One thought on “Fakta om dyreproduktion i Danmark”

Skriv et svar