Den seneste tids sag om en slagter fra Albertslund, der fik en række dårlige anmeldelser fra veganere, førte bl.a. til en tiltagende legitimering af hadefuld retorik rettet mod veganere som gruppe. Ingen af de etablerede medier synes interesserede i at dække disse forhold, og derfor vender jeg nu sagen fra et vegansk synspunkt, og ser samtidigt nærmere på de sociologiske og sproglige forhold, der gør sig gældende i mediedækningen.


 

Overskriften her skaber blikfang, ikke sandt?

 

Den passer faktisk rigtigt godt ind med de nyhedskriterier, som journalister lærer, at de skal spejde efter i deres skriftlige formidling. Udover de gode, aktive verber, ’angriber’ og ’lyncher’, så er konfliktkriteriet i den grad også taget i brug. Konfliktkriteriet er et ivrigt brugt kriterie indenfor journalistikken, og det indgår som et af de 5 nyhedskriterier, journalister benytter sig af for at opnå mest mulig trafik på deres artikler mv. For mig at se, er det et udbredt problem at benytte sig af konflikt, som et kriterie for den journalistiske formidling. Om der er en konflikt eller ej, bliver det stort set altid blæst ud af proportioner, og giver læseren indtryk af, at det forholder sig langt værre, end det i virkeligheden gør. Det skaber unødigt drama, større kløfter og selvfølgelig – konflikt. Man ser det igen og igen, når journalister fx formidler politiske debatter, hvor det fremhæves, at to parter er ’i krig’ med hinanden. Men konflikter er spændende og underholdende for mediebrugerne, og sprogbruget, der knytter sig til konfliktprægede historier, lokker læserne til.

 

Og hvad får vi så ud af det?

 

I den konkrete sag om slagteren og de dårlige anmeldelser, har vi fået det ud af det, at omtrent tre håndfulde dårlige anmeldelser på slagterens side er blevet blæst fejlagtigt op i medierne, og omtalt, som en organiseret hetz foretaget af en såkaldt ’vegansk mafia’. Slagteren bliver fremsat som et stakkels offer for denne hetz, og veganerne både sviner ham til, truer ham og går endda i krig mod ham (Albertslund LokalavisenKristeligt Dagblad og TV2). Læg specielt mærke til artiklen fra Albertslund Lokalavis, hvor det proklameres i overskriften, at veganere sviner slagteren til, hvorefter de fremlægger en række eksempler på de anmeldelser, slagteren har modtaget. Ingen af eksemplerne tyder på, at han er blevet svinet til. Ingen af eksemplerne er truende eller på anden måde personlig hetz mod slagteren.

 

 

Men dette gengiver medierne, til trods for, at ingen af anmeldelserne mod slagteren indebærer trusler eller personlige tilsvininger, men udtrykker derimod en kritik af forretningen i sin helhed. Der er heller ikke nogen organiseret vegansk mafia, der står bag. Det er udelukkende handlinger, foretaget af enkeltindivider.

 

Misforståelsen skete bl.a., da en journalist fra Albertslund Lokalavis henvendte sig til en af de veganere, der havde indgivet en dårlig anmeldelse, og spurgte bl.a. ind til, om det var en planlagt aktion mod alle slagtere. Uvidende om, at journalisten ville gengive udtalelserne i et medie, svarer den pågældende veganer spontant på henvendelsen, at det ikke var planlagt; ”… men når en slagter poster noget hånligt på Facebook om veganere, så er ”vegansk mafia” (skrev hun i anførselstegn) hurtigt ude, fordi veganerne er en voksende mængde på Facebook.” Efterfølgende opfordrede hun journalisten til at sætte sig ind i, hvorfor veganere er så passionerede og tilføjer, at han i øvrigt bør finde på noget andet at skrive om. Sidste linje burde have fanget journalistens opmærksomhed. Hun giver nemlig udtryk for, at hun ikke er klar over konsekvensen af sine udtalelser, altså ikke klar over, at de vil blive bragt i et medie. Hun påbyder direkte journalisten ikke at skrive om det, og dermed udtrykker hun indirekte, at hun ikke udtaler sig til et medie. Albertslund Lokalavis gengiver alligevel udtalelsen, hvor de citerer hende direkte. Misforståelserne opstår så, da flere medier gengiver denne udtalelse, men fordrejer meningen bag, og konkluderer ud fra det, at det er en organiseret bevægelse med navnet Vegansk Mafia, der står bag anmeldelserne mod slagterforretningen.

 

Veganeren, der blev kontaktet af journalisten fra Albertslund, har siden hen, blandt flere veganere, modtaget hadefulde beskeder og endda dødstrusler. Det fremgår fx af denne besked, som er sendt privat til vedkommende:

 

 

Oveni det kommer så de mange debatter, der udviklede sig på de sociale medier, og som jeg også selv har været en del af. I den forbindelse oplevede også jeg, hvordan almindelige mennesker fik frit slag til at overfuse veganere med hadefulde og truende kommentarer.

 

Sproget påvirker

Sprog er et udtryk for, hvordan mennesker opfatter virkeligheden, men sproget er også med til at skabe den sociale virkelighed – og journalisters sprog er i høj grad medvirkende til at etablere en konflikt. I denne sag en konflikt mellem veganere og slagteren, som bakkes op af majoriteten i samfundet. I bund og grund bidrager medierne til at skabe en konflikt mellem majoriteten og en minoritetsgruppe. Denne konflikt er medierne ikke udelukkende ansvarlige for opstår, for den udtrykkes mange steder på de sociale medier, hvor veganere debatterer med andre mennesker, der ikke er veganere. Der er bestemt plads til forbedring, hvad angår måden at kommunikere med hinanden på, på nettet – og det gælder for veganere såvel som ikke-veganere. Dog har jeg i denne sag været meget overrasket over, hvor legitimerende det pludseligt blev at tilsvine og true veganere. Det føler jeg, er en side af sagen, som ikke bliver dækket tilstrækkeligt i medierne, og derfor har jeg valgt at skrive dette indlæg, og udgive de mange hadefulde kommentarer, så der forhåbentlig kan blive skabt et mere ligeværdigt indtryk af sagen og de involverede parter. Jeg censurerer ingenting, eftersom alt er taget fra offentlige opslag. Ved at trykke på billedet af opslaget nedenfor, kan man endda selv gå ind og se, hvordan det udspiller sig.

 

Stop hetzen mod veganerne!

Sagen er som sagt blevet blæst op af medierne, men politikerne har selvfølgelig også blandet sig – heriblandt Mattias Tesfaye, og senere Mette Frederiksen, begge socialdemokrater, som hurtigt er på banen for at udtrykke deres støtte til slagteren, og i samme vending fordømme den ”anmassende veganer-bevægelse”, som Mattias Tesfaye udtrykker det i sit opslag.

 

Jeg deltog selv i debatten, og indgav en kommentar til Tesfeyes opslag, der lød således:

 

 

Som det fremgår, lavede jeg senere en opfølgning til min kommentar, da jeg blev opmærksom på, hvor jeg selv kunne have handlet bedre. Resten af kommentaren kan læses herunder:

 

 

Min kommentar affødte over 700 svar, hvori langt størstedelen har karakter af hadefuld retorik. Det indebærer nedsættende og sexistiske tilsvininger, opfordringer til vold og mord rettet mod mig som person, og mod veganere i almindelighed. Der er også overraskende mange, der uden forbehold sammenligner veganere med terrorister og nazister:

 

Jeg er heldigvis rimelig tykhudet, hvad angår fremmede menneskers verbale angreb på nettet, og de fleste kommentarer synes jeg er ufatteligt komiske – omend tragikomiske. Men jeg kunne ligeså godt være blevet meget påvirket af det, som for så mange andre, der oplever lignende angreb, og hvor det får store psykiske konsekvenser.

 

Eksemplerne her er ikke et udtryk for parter, der debatterer indbyrdes. Det er heller ikke et udtryk for nogen, der er ‘lige gode om det’. Det er en gruppe mennesker, der forstærker hinanden, og bekræfter hinanden i, at det er acceptabelt at gå aggressivt efter hende veganeren. Det er digital mobning, og som man kan se, er fænomenet langtfra kun at finde blandt børn.

 

 

Jeg ønsker bestemt ikke, at vi kommer længere derhen, hvor kløften mellem veganere og ikke-veganere bliver større. Det er ikke min mening med at fremhæve disse udtalelser. Men jeg mener bestemt, det er nødvendigt at disse udtalelser bliver gjort synlige i forbindelse med denne her sag. Især, fordi det ikke bliver påtalt af de etablerede medier.

 

Der er vel og mærke mange kritisable forhold ved at indgive anmeldelser mod små, lokale forretninger, baseret på en generel kritik af de varer, forretningen sælger. Ingen tvivl om det. Der er langt bedre metoder, man kan benytte sig af for at få et budskab ud, og det er min klare opfattelse, at det er størstedelen af veganere enige i. Det er også her, de fleste aktivistiske veganere bruger deres energi: På gaden med informationsfoldere og smagsprøver i hånden, og et stort smil på læberne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar